Lørdag d. 19. april 2014
For nu over en måned siden - Den 15. og 16. marts gik turen til Philly ! :)
Vi var 5 afsted, og en af pigerne havde fået lov af sin host familie at køre derop, så vi sparede penge på transport og valgte at få et hotelværelse i stedet for at bo på hostel.
Vi ankom om formiddagen fordi vi skulle på en tour rundt i byen. Det var en gratis tur, hvilket herovre betyder at man betaler i tips - $5 eller mere pr. person :)
På trods af, at det var en 'gratis' tour var det faktisk en virkelig god tour guide vi havde. Hun snakkede ikke for meget, men fik alligevel alle de vigtige ting med ! Hun har selv boet i byen i over 10 år, så hun viste os også nogle af de ting man ikke rigtig får set hvis man selv tager afsted og leger turist uden en lokal.
Inden touren var vi så heldige, at der var to borgerkrigs entusiaster, som gerne ville posere på et billede med os :)
På touren fik vi fortalt en masse omkring Philadelphias historie, som ikke bare involverede det sædvanlige, men bl.a. omkring William Penn, der grundlagde byen, og som Pennsylvania er opkaldt efter.
Den ukendte soldats grav |
City Hall i Philly med en statue af William Penn på toppen |
Vi holdt pause i det italienske marked, hvor man kan få ALT italiensk, fordi der er rigtig mange i Philadelphia, som stammer fra italienske immigranter.
Så vi fik bl.a. det største stykke pizza jeg personligt nogensinde har set:
Læg mærke til min hånd, som er til sammenligning ! |
Gelato ! :) |
På touren fk vi også set en masse af den kunst, som Philadelphia er kendt for at have rundt omkring i gaderne - faktisk får de statslige institutioner støttepenge til kunst, så det hele ikke bliver så grimt og firkantet !
Magic Garden |
Det var interessant at se, hvor meget de egentlig gør for at holde byen fri for grafitti og i stedet har pæn og tidssvarende kunst rundt omkring i byen !
Vi endte turen I Chinatown, som meget belejligt lå tæt på vores hotel, så vi på trods af en 4½ times tour og meget ømme fødder sagtens kunne gå hjem :)
Chinatown porten i Philly - Der er en i hver by, som har en Chinatown |
På vejen tilbage stødte vi på den her lille fyr, som havde hugget noget brød et eller andet sted, og selvom de egentlig er regnet som skadedyr, så var den alligevel så sød, at vi var nødt til at have et billede ! :)
Om aftenen var vi ude og fik et par drinks, men vi havde været ekstremt tidligt oppe, så vi var hjemme lidt før midnat, fordi der ikke var nogen, som rigtig kunne holde sig vågne :)
Søndag startede vi med at gå ned til den historiske del af Philadelphia, hvor man kan finde Independence Hall
Og Liberty Bell
Det var St. Patrick's day weekend, men søndag var der St. Patrick's day parade, så efter megen møje og besvær og et par omveje ankom vi endelig til Philadelphia Museum of Art. Hvis det lyder eller ser lidt bekendt ud, så kan jeg kun sige: GODT ! Det burde det også !
Udsigt over byen fra museet ! |
Vi løb selvfølgelig op ad trapperne, og jeg kan med glæde afsløre, at jeg vandt - knebent - Men en sejr er en sejr !
Det var dog ikke så seriøs en konkurrence, at vi ikke kunne få taget et 'deltagerbillede' også :) :) :)
Statuen fra filmen, skulle vi selvfølgelig også have med ! :)
Vi endte vores weekend med en tur til LOVE Garden, som dog blev kort og kun lige til et par billeder fordi den var fyldt af alle de mennesker, som ville se Paraden !
Derefter gik turen hjemad, fordi 3 af os skulle nå vores au pair møde ! :)
Og så skal jeg selvfølgelig heller ikke snyde for et billede af den sædvanlige t-shirt
Indtil næste gang ! :)