lørdag den 31. maj 2014

Harpers Ferry og Påske


Søndag d. 20. april 2014




Søndag i påsken tog vi en lille tur til Harpers Ferry, som nærmest er en grænseby mellem Maryland og West Virginia. Der er mange ting at se der, men vi skulle alle sammen hjem til påskefrokost eller -middag, så vi kørte op til deres visitor center for at se, hvad der var dér. Vi var så så heldige, at de havde en gratis guidet tur på omkring halvanden time, så det var helt perfekt.



Vi tog med en bus op i selv byen, og derefter var det så en gåtur ned gennem den gamle del af byen :)

Vi fik set de gamle bygninger, som var vigtige under Borgerkrigen tilbage i 1860'erne, og vi kom endda også ind i et af husene ! Det havde bl.a. været brugt som en skole for de første af de slaver, som blev frigivet efter krigen !







Og vores guide var faktisk ganske interessant at høre på, og han kom med mange små historier, som man ikke lige havde regnet med :)



Lige ude bagved huset - faktisk var det husets baghave - var der en gammel kirkegård, hvor bl.a. Robert Harper lå begravet. Robert Harper var manden der grundlagde Harpers Ferry.


Der var også en helt fantastisk udsigt derfra, da vi var oppe på et af de højeste punkter i selve byen !





Vi havde som bekendt en lang vinter i Maryland, så foråret var først lige begyndt at komme, men det betød bare, at der var en masse træer og blomster, som lige var sprunget ud, og det hjalp jo kun til udsigten :)



Herefter gik vi videre ned mod byen, og vi passerede bl.a. en lille del af The Appalachian, som starter helt nede i Georgia, og fortsætter helt op til Maine, som er den nordligste stat på østkysten. Harpers Ferry er stort set lige midt på vejen, så i gamle dage var det dér folk stoppede for at få nye forsyninger.

Appalachian Trail
Her er også en meget berømt klippe:

Thomas Jefferson Rock

Og vi passerede den gamle kirke, som brændte for mange år siden:


Og den nye kirke, som er vældig flot !



Da vi så var helt nede i byen, og touren var slut kom der, meget passende, en gammel bil kørende ned ad hovedgaden :)



Derefter havde vi ikke så meget tid, så vi gik op til bilen og kørte tilbage til vores frokoster !

Jeg var med min hostfamilie ovre ved  min host mors forældre, hvor vi fik typisk amerikansk mad :)

Om morgenen havde jeg fået en påskekurv, som de har tradition for i USA, og den var kæmpe stor !


Det skal lige tilføjes at børnenes var mere end dobbelt så stor som den her !

Og da vi så kom over til bedsteforældrene fik jeg endnu mere slik - Denne gang bare en påske-pose :) ...


... Som også var fuld af slik ! Jeg vil lige tilføje at jeg var nødt til at lade halvdelen af det blive derovre inden jeg tog hjem, fordi jeg ikke havde tid til at spise så meget, og ikke havde plads til at pakke det ! Hmm

Men jeg fik smagt det meste - YUM ! :)



... Indtil næste gang :)

onsdag den 21. maj 2014

Cherry Blossom Festival


Søndag d. 13. april 2014


I Washington DC er Cherry Blossom festivallen en stor ting, og den løber en hel måned, så vi skulle selvfølgelig også derned ! :)


Vi tog en tour på en båd, det tog en lille time, og vejret var godt, og der var en super flot udsigt ! :)


Vi fik set byen fra en helt ny vinkel, som vi ikke havde set før, og det var sjovt at se monumenterne fra en anden vinkel også !

Washington Monument og Jefferson Memorial

Her kan man lidt få en fornemmelse af hvor mange af de her træer de faktisk har i DC :)


Efter bådturen tog vi bussen ned til Georgetown, hvor vi fik middagsmad, og så videre med metroen ned til den del af byen hvor vi normalt er. Her gik vi så over mod Jefferson Memorial, hvor der var en hel masse flotte træer - Vi var nemlig så heldige, at vi tog derned en af de dage hvor træerne lige var sprunget helt ud, og var aller pænest ! :)


Jefferson Memorial - Man kan se hvor mange mennesker, der er derovre !

Folk stod i kø for at få et billede, så da vi endelig fandt en plads skulle vi selvfølgelig også have et alle sammen ! :)

Fint træ ! :)

Der var også mange mennesker på den her side af bassinet ! 

Fine, fine blomster ! :)

Og selvfølgelig et gruppebillede inden vi tog tilbage til Frederick:



Det var lige et lille kort post, men med nogle meget fine billeder (Synes jeg i hvert fald selv :) )


... Indtil næste gang :)

tirsdag den 20. maj 2014

10th month !


Tirsdag d. 20 maj 2014


Puuuha, så blev det lidt sent igen, men der kommer en del posts nu her, så det skulle være muligt at komme med igen :)

Nu er det næsten 2 måneder siden det her post skulle have været skrevet, men som man vil kunne se i de næste post, som kommer op har jeg haft MEGET travlt de sidste par måneder, og jeg har simpelthen ikke haft tid til at sortere billeder eller skrive blog posts. Men nu har jeg lidt tid igen, så mp jeg se, hvor langt jeg når :)


Marts måned var ikke så begivenhedsrig - Ikke at jeg ville kunne huske hvis den var ! :) Men det jeg kan huske er at vejret var langt fra så godt som det skulle have været, og vi fik sne flere gange - meget sne endda !



Men det var ikke nok for den lille herre, så han skulle også ud foran !

Det der sne, det er sgu meget interessant ! Og Christian er udenfor i bare ben - Citat: "It's not that cold !" 
Og kaste med sneen skulle han selvfølgelig også :)


Men så blev vejret lidt bedre:



Og vi skulle naturligvis ud og fjerne den sidste sne ! :) Det er klart :) :)




Men med så meget sne og kulde var vi også nødt til at være indenfor hvilket betød at Luke havde masser af tid til at finde ud af hvordan man kunne komme i forskellig skuffer og lignende - Det betød at vi til tider måtte være en smule kreative med hvordan vi skulle holde ham ude:

Børnesikring ! :) - Bare det virker :)

Det var heller ikke muligt at tage Eli med udenfor, især ikke da vi flere dage i træk blev frarådet at gå udenfor hvis ikke det var strengt nødvendigt, fordi man kunne få forfrysninger.

Ca. 3 uger gammel
Og vi havde det også sjovt indenfor :)




Der er ikke så meget andet at sige om marts - vi var en tur i Philadelphia og Mormor og Besser var på besøg, men det har jeg allerede postet om:

http://ceciliedalgaard.blogspot.dk/2014/04/philadelphia.html
http://ceciliedalgaard.blogspot.dk/p/ferieuge-2-roadtrip.html


Og så er der flere, som har spurgt om billeder af Eli, så her er lige et enkelt mere:



Så tror jeg det var det :)

... Indtil næste gang :)

lørdag den 19. april 2014

Philadelphia !


Lørdag d. 19. april 2014


For nu over en måned siden - Den 15. og 16. marts gik turen til Philly ! :)

Vi var 5 afsted, og en af pigerne havde fået lov af sin host familie at køre derop, så vi sparede penge på transport og valgte at få et hotelværelse i stedet for at bo på hostel.

 Vi ankom om formiddagen fordi vi skulle på en tour rundt i byen. Det var en gratis tur, hvilket herovre betyder at man betaler i tips - $5 eller mere pr. person :)
På trods af, at det var en 'gratis' tour var det faktisk en virkelig god tour guide vi havde. Hun snakkede ikke for meget, men fik alligevel alle de vigtige  ting med ! Hun har selv boet i byen i over 10 år, så hun viste os også nogle af de ting man ikke rigtig får set hvis man selv tager afsted og leger turist uden en lokal.

Inden touren var vi så heldige, at der var to borgerkrigs entusiaster, som gerne ville posere på et billede med os :)


På touren fik vi fortalt en masse omkring Philadelphias historie, som ikke bare involverede det sædvanlige, men bl.a. omkring William Penn, der grundlagde byen, og som Pennsylvania er opkaldt efter.

Den ukendte soldats grav
City Hall i Philly med en statue af William Penn på toppen

Vi holdt pause i det italienske marked, hvor man kan få ALT italiensk, fordi der er rigtig mange i Philadelphia, som stammer fra italienske immigranter.

Så vi fik bl.a. det største stykke pizza jeg personligt nogensinde har set:

Læg mærke til min hånd, som er til sammenligning !
Og efter det fik vi lidt italiensk is - Yum ! :)

Gelato ! :)

På touren fk vi også set en masse af den kunst, som Philadelphia er kendt for at have rundt omkring i gaderne - faktisk får de statslige institutioner støttepenge til kunst, så det hele ikke bliver så grimt og firkantet !


Magic Garden



Det var interessant at se, hvor meget de egentlig gør for at holde byen fri for grafitti og i stedet har pæn og tidssvarende kunst rundt omkring i byen !

Vi endte turen I Chinatown, som meget belejligt lå tæt på vores hotel, så vi på trods af en 4½ times tour og meget ømme fødder sagtens kunne gå hjem :)

Chinatown porten i Philly - Der er en i hver by, som har en Chinatown

På vejen tilbage stødte vi på den her lille fyr, som havde hugget noget brød et eller andet sted, og selvom de egentlig er regnet som skadedyr, så var den alligevel så sød, at vi var nødt til at have et billede ! :)


Om aftenen var vi ude og fik et par drinks, men vi havde været ekstremt tidligt oppe, så vi var hjemme lidt før midnat, fordi der ikke var nogen, som rigtig kunne holde sig vågne :)


Søndag startede vi med at gå ned til den historiske del af Philadelphia, hvor man kan finde Independence Hall


Og Liberty Bell


Det var St. Patrick's day weekend, men søndag var der St. Patrick's day parade, så efter megen møje og besvær og et par omveje ankom vi endelig til Philadelphia Museum of Art. Hvis det lyder eller ser lidt bekendt ud, så kan jeg kun sige: GODT ! Det burde det også !



Udsigt over byen fra museet !
Det er nemlig der hvor Rocky løber op ad trapperne i filmen af samme navn - Har man ikke set den, så burde man gøre det med det samme !

Vi løb selvfølgelig op ad trapperne, og jeg kan med glæde afsløre, at jeg vandt - knebent - Men en sejr er en sejr !



Det var dog ikke så seriøs en konkurrence, at vi ikke kunne få taget et 'deltagerbillede' også :) :) :)



Statuen fra filmen, skulle vi selvfølgelig også have med ! :)



Vi endte vores weekend med en tur til LOVE Garden, som dog blev kort og kun lige til et par billeder fordi den var fyldt af alle de mennesker, som ville se Paraden !


Derefter gik turen hjemad, fordi 3 af os skulle nå vores au pair møde ! :)

Og så skal jeg selvfølgelig heller ikke snyde for et billede af den sædvanlige t-shirt



Indtil næste gang ! :)