lørdag den 29. juni 2013

Great Falls


9. juni 2013

Var ved Great Falls som er en nationalpark der ligger på grænsen mellem Maryland og Virginia og har en 'afdeling'  på hver side. Den er skilt af en flod som løber ned gennem parken.

Der er ikke mere end 45 minutters kørsel herfra hvor jeg bor, så det var endda en kort tur set med danske øjne (Som de fleste nok er klar over er det stadig en kort tur hvis det tager en time herovre) :)
Vi købte sandwich (Dette kan ikke anbefales ! - Smagte ikke godt !) --> (Note til sig selv: Lav din egen madpakke !) og vand i et lokalt supermarked før vi tog afsted  :)

Great Falls er ikke nogen stor nationalpark, men der er meget smukt, og man kan sagtens bruge en eftermiddag dér, da der også er stier, så der er mulighed for hiking, hvis man har lyst til det. Vi tog dog kun en forholdsvis kort tur, da terrænet blev noget mere udfordrende end hvad vores sko den dag kunne bruges til.

Senere på eftermiddagen benyttede vi os af muligheden for at sejle med en båd der mindede om det dem de brugte til at fragte på kanalerne i gamle dage. De blev trukket af muldyr, og samtidig var der en mand klædt i gammeldags tøj med, som fortalte flere interessante ting om hvordan tingene foregik dengang.




På bredden ved siden af kanalen var vi så heldige at vi havde valgt en dag, hvor et lokalt 'folkeorkester' var i parken for at spille sange (De sang om havet og kanalerne - Sjovt nok) :)




Great Falls har den fordel, at den ligger hvor den gør, hvilket betyder, at parken ændrer udseende i forhold til årstiderne, så mon ikke det bliver til et besøg eller to mere dertil engang :)









Ingen kommentarer:

Send en kommentar