onsdag den 12. februar 2014

Ultimate Sports Weekend - NBA + Superbowl XLVIII !


Lørdag d. 1. februar + Søndag d. 2. februar 2014


Den 1. og 2. februar stod i sportens tegn for mit vedkommende.

Lørdag aften var jeg med 4 af de andre au pairs i Washington DC for at se en basketball kamp - Washington Wizards - Oklahoma City Thunder :) En kamp som under normale omstændigheder ville have været rigtig spændende og interessant fordi Oklahoma City Thunder lige pt. er det bedste hold i ligaen. Men da Thunder spillede deres 2. kamp på to dage som også var deres 4. kamp på 5 dage havde de ikke så meget mere at komme med, og tog deres bedste spiller ud med 5 minutter tilbage af kampen, hvilket er det samme som egentlig at opgive kampen.
Det var en smule skuffende, men alligevel en oplevelse at se en NBA kamp, og det er da i hvert fald heller ikke sidste gang jeg tager afsted ! :) Dog vil jeg næste gang ofre lidt mere på det, og få en bedre plads, for vi sad næsten helt bagerst, og det er så langt væk fra banen, at den eneste måde at kende spillerne på er deres nummer :)

Til dem som ikke ved det, så er OKC Thunder mit hold ! :)

ThunderUp ! :)

 Verizon Center i DC:
Washington Wizards' hjemmebane !
 Opvarmning:


 Introduktioner: Alle hold har nogle forskellige små ritualer i introduktionen af spillerne inden kampen:



Nationalsangen: Ved profesionelle sportsbegivenheder er der ALTID Nationalsang inden kampen, også med diverse små ritualer mellem sangeren og publikum - Altid en oplevelse at se, og vi var så heldige, at den dreng der sang Nationalsangen og som ikke kan have været mere end 8-9 måske 10 år gammel var enormt god ! Ramte alle tonerne, og huskede teksten ! :)



 Tip off: Starten af kampen !


 Kampen var lige omkring tiden ved det Kinesiske nytår, som de går meget op i herovre, og da Verizon Center ligger lige klods op ad Chinatown i DC fejrede de det også til kampen med et kinesisk drage- og kampsportshow i halvelegen:





Og så skal vi selvfølgelig ikke glemme, at det var en amerikansk sportsbegivenhed, så der var selvfølgelig også cheerleadere ! :)



Washington vandt kampen 96-81...

...
Søndag var det Verdens største sportsbegivenhed, som hvert år ses af flere hundrede millioner mennesker: Superbowl XLVIII mellem Denver Broncos og Seattle Seahawks !




Optakten til kampen startede to uger tidligere og blev mere og mere massiv for hver dag der gik. Ikke at man kan bebrejde dem, det var trods alt ligaens bedste angreb (Denver) mod Ligaens bedste forsvar (Seattle)



Der er tradition for Superbowl parties, så en gruppe af os au pairs besluttede os for at holde vores eget lille Superbowl party med pizza, fritter, cola, popcorn - You name it ! :)
Jeg var nok den eneste af os, som egentlig havde en reel interesse i at se kampen - da nogle kom for at se halvlegs showet (Bruno Mars) eller de altid omtalte reklamer, som også er EKSTREMT dyre: I år var prisen 4 millioner $ for en 30 sekunders reklame - Det er mere end 20 millioner kroner for at reklamere i 30 sekunder - 20 milioner kroner for 30 Sekunder ! : DET ER JO VANVITTIGT !!!! 

Men vi er jo i Guds eget land, og firmaerne har rigeligt med penge til at betale det - Der er prestige i at kunne reklamere ved Superbowl ! Desværre siger de fleste at reklamerne i år var dårlige i forhold til hvad de plejer, men det skal jeg ikke kunne sige noget om ... ? :)

Der blev som sagt set rigtig meget op til kampen over hele landet, og ligesom de fleste regnede med, at det var Broncos som ville ende med at vinde, var det også de fleste her i området, som holdt med Broncos, når nu deres eget hold ikke var med - Jeg holdt min mund med, at jeg gerne så Seahawks vinde, selvom jeg også må indrømme, at jeg regnede med en Broncos sejr.

MEN som man siger herovre: Angrebet sælger billetter, Forsvar vinder mesterskaber ! :) Og det gjorde det i allerhøjeste grad - Seattle smadrede Denver med en Score på 43-8 !



Det var ydmygende for Broncos, og man fik det sgu helt dårligt af at se på det, og på trods af at jeg holdt med Seahawks så synes jeg det var synd for især Peyton Manning (Denvers Quaterback), som i den grad havde fortjent at vinde efter den fantastiske sæson han har haft !

Man kommer dog ikke til at høre mig klage over en Seattle sejr !  :)


Et par beviser på, at størstedelen af dem, som var der ikke rigtig gik op i kampen ! :)







Gruppebillede ! :)




Jep det var det - Alt i alt en pænt awesome weekend ! :)


... Indtil næste gang :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar