fredag den 5. juli 2013

Independence Day !

Torsdag d. 4. juli 2013


4th of July !

Min 4th of July begyndte tidligt, da jeg skulle op før 7 for at vi kunne nå tidligt til Rockville, hvor vi skulle med metro for at komme ind til Washington DC.

Der var ikke så mange mennesker, som vi havde frygtet, og da vi til at starte med gik lidt rundt i byen for at finde mad og lignende, var der usædvanligt tomt. Det viste sig dog, at de alle havde samlet sig på Constitution Avenue, hvor den årlige parade fandt sted.


Vi besluttede os for også at sætte os og vente på optoget. Det var et super flot optog, og man kan ikke sige, at amerikanerne ikke er kreative, men det var også et 3 timer langt optog, som kom til at virke endnu længere end det var pga. de ca. 30 grader i skyggen.
Men flot var det !












Hvis man ikke kan genkende den her bil, så er det for dårligt !
(Tilbage til fremtiden) :)


Og mine personlige favoritter: De kæmpe store ballonfigurer:

Selvfølgelig :)

Uncle Sam ? :)

Tom var der ikke, hvilket jeg var en smule skuffet over :)

Toget blev ved med at vælte, hvilket var meget morsomt ! :)


Og vi MÅ IKKE glemme Tweety :)


Efter optoget gik vi til National Mall og Lincoln Memorial, hvor vi satte os for at vente på fyrværkeriet.



Det var omkring kl. 16, og fyrværkeriet begyndte først kl. 21. Det virkede som om det var lige tidligt nok, men som eftermiddagen og aftenen skred frem, blev det klart, at det var en god idé, at komme tidligt ...



...Derfor :)

Der var helt fyldt op på begge sider, og vi havde da også en fantastisk udsigt, da fyrværkeriet endelig startede !


Altså det er sgu da rimelig fedt ! :)









Og The Grand Finale:



You ain't seen fireworks till you seen fireworks in DC in 4th of July ! Det slår alt ! :)


Der var endda også U, S og A fyrværkeri, men det nåede jeg ikke fordi mit kamera døde :(



4. juli i DC er intet mindre end totalt awesome ! Men der er også rigtig mange mennesker, så det bliver nok den eneste gang jeg gør det, men hold nu helt kæft det var fedt ! :D

De fleste amerikanere gør rigtig meget ud af 4th of July:

Bare et lille eksempel - De havde også alle sammen trøjer på, med flaget på maven :)

Men jeg havde ikke rigtig noget tøj der gik til lejligheden, så det blev i stedet til negle, der passede til dagen:





Det blev også til en lille smuttur forbi det hvide hus:



Og sidst, men absolut ikke mindst: Dagens højdepunkt ! (Eller noget ... Det var  hvert fald awesome ! )

Læg mærke til flaget ? :)

søndag den 30. juni 2013

Annapolis

Søndag d. 30. juni 2013


I dag gik turen til Annapolis, Marylands hovedstad, som ligger ca. halvanden timer herfra hvor jeg bor. Annapolis er ikke en specielt stor by, men den er super hyggelig og fyldt med historie om the US Navy og ikke mindst den slavehandel der foregik der i 17- og 1800-tallet.

Alex Haley - Kunta Kinte Memorial





... Hvis I ikke har læst 'Roots' eller 'Rødder', som den hedder på dansk, så gør det ! ! !


Annapolis har en meget kendt havn, som er fyldt med meget store og fine både (Jeg ved ikke hvordan sådan noget kan blive ved med at overraske mig ?) og her ligger også US Navy Academy, hvor der bor omkring 4000 ad gangen.

Annapolis' 'Skyline'
Fine både :)
Havnen



Vi var også på en 40 minutters bådtur, hvor vi bl.a. kunne se the US Naval Academy: ...



Og sidst, men ikke mindst: Den obligatoriske T-shirt :)


lørdag den 29. juni 2013

1st month !

Søndag d. 30 juni 2013


Kom lige i tanke om, at jeg nu efterhånden har været i USA i en måned ! Og det er gået vildt hurtigt selvom dagene kan være noget så lange er jeg alligevel som regel overrasket over at det allerede er fredag, og mine 2 dage hvor jeg kan sove længe er kommet ! :)


Mine uger er meget ens: Mandag, torsdag og fredag har jeg Luke hele dagen fra 7 morgen til 5-6 tiden om
aftenen. Det kan godt være nogle lange dage, men i takt med at han er blevet i bedre humør, er dagene kommet til at føles knapt så lange. Ud over weekenderne er tirsdag og onsdag mine yndlingsdage, det er nemlig de dage, hvor jeg kan gå ned på mit værelse og få mig noget tiltrængt søvn midt på dagen, og hvor jeg kan slappe helt af og gøre hvad jeg vil :)

I weekenderne har jeg haft meget travlt, og indtil videre har den stået på, Great falls, eftermiddag ved poolen, bytur, 2 x biograftur, shopping, dinner med de andre au pairs, og i morgen, står den på tur til Annapolis (Hovedstaden i Maryland) Jeg har endnu ikke været i Washington DC, hvilket jeg ellers har set frem til siden jeg tog afsted, men hvis alt går efter planen kommer jeg derned i næste weekend :)




Jeg har også været til mit første månedlige au pair møde, med vores kontaktperson og alle de andre au pairs - Der er mødepligt :) Ikke at jeg havde noget imod, at møde op til mit første sports event, nemlig en baseball kamp. Som sagt i et tidligere indlæg var det ikke en kamp der fik mig til at blive fan af baseball, men jeg tror og håber det bliver anderledes når jeg engang kommer til en Major League kamp :) Men der var dog fyrværkeri efter kampen, og det gav i hvert fald et plus :) Og så det faktum at hjemmeholdet vandt !





Min hostfamilie er begyndt at lære nogle danske ord, de kan nu fx tælle til 4 på dansk (inkl. 0) og så har de nogenlunde lært at sige 'hygge', noget de havde lært sig selv til at starte med og som gav mig et godt grin, da de var kommet frem til, at det skulle udtales 'wooga'


Et par højdepunkter har været, når jeg har modtaget pakker hjemmefra med ekstra tøj, sko og slik - I just love that ! :)

So good ! :)


Er også blevet  spurgt et par gange, hvilken bil jeg kører i herovre, og svaret er, at jeg har en mørkeblå Toyota Corolla med automat gear, som allerede nu har sørget for, at jeg føler, at jeg aldrig kan komme til at køre en bil med manuelt gear igen :)


I like it !


Jeg har desuden allerede overlevet en tornado warning, et par thunder storms og edderkopper på mit værelse - Jeg er rimelig stolt af mig selv ! :)



... Det var lidt generelt om den første måned 'over here'. Nu ser jeg bare frem til at komme ned til DC på lidt sightseeing, 4th og July, hvor jeg endnu ikke er helt sikker på hvad jeg skal og så sidst i juli, hvor jeg skal med min host fam' på en uges ferie ved stranden i North Carolina :)

Fødselsdag :)

Torsdag d. 13. juni 2013


21 ! And in the US !

Hmm ... Op kl. 6 - Arbejde - Skrigende baby - Ikke lige det man ønsker sig på sin fødselsdag, når man samtidig er laaaangt væk hjemmefra.

Til trods for det havde jeg dog en god fødselsdag, hvor jeg først blev inviteret på Jelly-smoothie-something af mine host børn (De insisterede på at betale, selvom det betød, at de blev nødt til, at 'låne' nogle af deres storebrors penge)  :)


Og om aftenen stod den på grillede kyllingestykker, pasta med tomatsovs og salat, og senere cupcakes, som Kira havde bagt om eftermiddag, en gave og et ualmindeligt meget larmende kort :)







Og nårh ja - 21 og så render man rundt med de her negle - men whatever, I DON'T CARE ! :) I like 'em !



Great Falls


9. juni 2013

Var ved Great Falls som er en nationalpark der ligger på grænsen mellem Maryland og Virginia og har en 'afdeling'  på hver side. Den er skilt af en flod som løber ned gennem parken.

Der er ikke mere end 45 minutters kørsel herfra hvor jeg bor, så det var endda en kort tur set med danske øjne (Som de fleste nok er klar over er det stadig en kort tur hvis det tager en time herovre) :)
Vi købte sandwich (Dette kan ikke anbefales ! - Smagte ikke godt !) --> (Note til sig selv: Lav din egen madpakke !) og vand i et lokalt supermarked før vi tog afsted  :)

Great Falls er ikke nogen stor nationalpark, men der er meget smukt, og man kan sagtens bruge en eftermiddag dér, da der også er stier, så der er mulighed for hiking, hvis man har lyst til det. Vi tog dog kun en forholdsvis kort tur, da terrænet blev noget mere udfordrende end hvad vores sko den dag kunne bruges til.

Senere på eftermiddagen benyttede vi os af muligheden for at sejle med en båd der mindede om det dem de brugte til at fragte på kanalerne i gamle dage. De blev trukket af muldyr, og samtidig var der en mand klædt i gammeldags tøj med, som fortalte flere interessante ting om hvordan tingene foregik dengang.




På bredden ved siden af kanalen var vi så heldige at vi havde valgt en dag, hvor et lokalt 'folkeorkester' var i parken for at spille sange (De sang om havet og kanalerne - Sjovt nok) :)




Great Falls har den fordel, at den ligger hvor den gør, hvilket betyder, at parken ændrer udseende i forhold til årstiderne, så mon ikke det bliver til et besøg eller to mere dertil engang :)









Flytur, Training school og NYC

Tirsdag d. 28. maj til lørdag d. 1. juni 2013


Flyturen fra København til London forløb uden problemer og landede endda i London 10 minutter tidligere end planlagt. Det var noget jeg blev meget glad for, da der var ekstremt mange mennesker i Heathrow lufthavnen, og jeg skulle både gennem nyt sikkerhedskontrol og med tog for at nå hen til min næste gate. Det resulterede i, at jeg var nødt til at småløbe hele vejen gennem lufthavnen og op ad rulletrapper blot for at finde ud af, at flyet til JFK er forsinket en halv time pga. tekniske problemer - I was pissed ! :)

Vi endte derfor også med at lande i JFK en halv time for sent, og da vi var en del der fløj fra Heathrow tog det også sin tid før vi alle var gennem paskontrollen og ude ved bussen, der skulle køre os til skolen, som ligger i Oakdale, 1 time - 1½ nord for NYC. Da vi så endelig kom frem valgte de fleste inkl. mig selv bare at gå direkte i seng.



Onsdag morgen var der velkomstmøde og derefter startede  timerne, som varede det meste af dagen både onsdag og torsdag. Fredag formiddag var der førstehjælpsundervisning på amerikansk manér. Og derefter det, som stort set alle havde set mest frem til nemlig NYC tour !





Jeg var så heldig, at jeg af min hostfamilie havde fået en surprisepakke der indeholdt:

 - Pink taske med kort hvor der står: "Have a great week and enjoy NYC! See you soon, Kelly, Jeremy and the kids"
 - Au pair training school sweatshirt
 - Au pair training school kasket
 - Au pair training school drikkedunk
 - 2 stk. Au pair training school kuglepenne
 - New York City noteblok
 - I <3 NYC billedramme
 - New York City tourpass
 - Top of Rockefeller center pass
 - Lidt slik
 - Gavekort på $10 til Starbucks
 - Gavekort med 5 'klip' til snackboden på skolen
 - Gavekort på $10 til Panera



Vi blev kørt i bus til NYC og kom ind gennem Queens og videre for at samle vores tour guide op. Det var ikke langt fra Frihedsgudinden, som var vores første stop. Vi så hende dog kun på afstand. Man kunne desværre ikke komme derud, da området blev ødelagt under Hurricane Sandy, og først bliver åbnet igen 4. juli.



   Derefter stod den på køretur gennem nogle af de mest kendte områder i NYC bl.a. SoHo, Little Italy og Chinatown. med et stop ved (ifølge vores tourguide) butikken med den bedste cheese cake i NYC :)



 Vi kørte desuden forbi One WTC, som lige havde fået sit spir sat på.



Pga. den trafik der er i NYC en fredag eftermiddag gik vi glip af et par stop, men vi ankom da til tiden til vores sidste stop nemlig Rockefeller center, også kaldet Top of the Rock, hvor vi havde mulighed for at komme op på toppen af bygningen og se hele NYC fra oven - Awesome view ! :)



Efter Top of the Rock gik vi ned til Times Square, som vi også havde kørt på med bussen tidligere.  Her gik vi lidt rundt og tog billeder, og skulle lige tage det hele ind. Vi besøgte M&M butikken, og havde egentlig også planer om lidt shopping, men de fleste butikker var overfyldte, så det blev ikke rigtig til noget... (Men turen kommer 100 % sikkert til at gå til NYC igen, så det skal der nok blive rettet op på :))




Vi havde ikke mere end et par timer i NYC, så ikke længe efter begav vi os ned mod Empire State building, som var stedet, hvor vi skulle samles  op igen af busserne. På vejen var vi dog lige hurtigt inde i bl.a. Victoria's Secret + fik et par pizza slices til aftensmad. 



Ekstra NYC billeder :)





Lørdag gik turen med bus fra New York gennem New Jersey og Delaware ned til Maryland, hvor vores hostfamilier hentede os. For mit vedkommende havde jeg søndag fri, før jeg begyndte at arbejde om mandagen sammen med familiens tidligere au pair. Det var meget rart at kunne bruge den første uge til at komme i gang med det hele, og lige se tingene an, uden at blive smidt direkte ud i det.


Det var lidt et langt indlæg, håber ikke det var alt for langt og kedeligt :)

First update ! ... Eller noget


Lang tid siden jeg har opdateret noget som helst, så alt hvad jeg har lavet so far kommer ind lige efter hinanden, og så vil jeg forsøge at opdatere jævnligt fra nu af.


Jeg er faldet godt til hos familien, og er begyndt at føle mig hjemme her. Efter at have døjet lidt med en hysterisk baby i starten, er vi nu også ved at vænne os til hinanden :) Børnene har rejst lidt frem og tilbage pga. sommerferien, men alle 5 børn vil være her fra midten af juli til midten af august, og derefter er det bare de tre drenge, Seth, Christian og Luke, som er her, og det hele bliver lidt mere hverdags-agtigt :)

Sådan for god ordens skyld er her alle børnenes navne, aldre og hvor de bor:

Noah, 17 (Bor i Michigan til hverdag)
Kira, 15 (Bor i Michigan til hverdag)
Seth, 14 (Bor her i Maryland)
Christian, 13 (Bor her)
Luke, 9 måneder (Bor her)


Jeg har mødt stort set alle de andre au pairs i området, og de er alle sammen virkelig søde og venlige. Jeg har også været til mit første månedlige au pair møde - en baseball kamp: så bliver det ikke meget bedre. Det skal dog siges, at det var en Minor league kamp, så tempoet var meget lavt. Ser dog frem til på et tidspunkt, at komme til en Major leauge kamp med et håb om at jeg så bliver lidt mere begejstret for sporten som jo er America's pastime :)
Frederick Keys vs. Potomac Nationals d. 14. juni - Fra venstre: Mig, Malin, Mariam og Melissa