onsdag den 6. november 2013

5th month !


Onsdag d. 6. november 2013


Så er oktober gået og jeg har nu været her i mere end 5 måneder - Det er næsten det halve af tiden, der er gået !? Og tiden bliver ved med at gå lige hurtigt, jeg bliver stadig lige overrasket hvergang vi kommer ind i en ny måned ! :)
Denne gang kan det dog have noget at gøre med, at oktober var en rimelig begivenhedsrig måned !

I farten kan jeg lige nævne en tur til Baltimore, endnu en shopppingtur (Eller to), Lukes fødselsdag, Halloween osv... :)

Nu har jeg lavet posts om Lukes fødselsdag, Baltimore og Halloween, men for nu lige at reminde:

Halloween
Luke 1 år
Bog fra Baltimore 



















Har du ikke læst de posts kan du finde dem her: :)

Baltimore: http://ceciliedalgaard.blogspot.com/2013/10/baltimore.html
Lukes fødselsdag: http://ceciliedalgaard.blogspot.com/2013/11/lukes-1-ars-fdselsdag.html
Halloween: http://ceciliedalgaard.blogspot.com/2013/10/halloween.html


Og der var selvfølgelig også au pair mødet, som denne gang var familiemøde (Det er 2 gange om året) Det var på en brandstation, hvilket var det eneste interessante ved det møde - Der var ikke så mange af hostfamilierne der var med denne gang, så alle os au pairs tog afsted rimelig hurtigt igen :)


Oktober var også en måned, som vejremæssigt ikke mindede ret meget om efterår det meste af tiden !
Dette er bare ét eksempel:


... Og så behøver jeg vist ikke sige mere :)


Vi har btw også været i biografen et par gange her i oktober og set Gravity og Bad Grandpa - begge film er faktisk gode ! Dog selvfølgelig på hver deres måde :)





Nu hvor der er gået så lang tid er jeg begyndt at savne de små ting i hverdagen, der er så mange ting man tager for givet - og det lyder lidt dramatisk, men det er altså rigtigt ! :) Ud over det åbenlyse (Familie og venner !) Så ser min top 3 over ting jeg savner mest lige nu sådan ud:

1. DANSK MAD !!!
2. Vand - Noget så simpelt som vand fra hanen, der faktisk smager godt !
3. Dansk - Sproget - Mere specifikt: En god sund jysk accent ! Det er ikke det samme, at høre nogen snakke gennem computeren :)



Men over til noget helt andet:

- Jeg kom til at tænke på, at jeg aldrig har postet billeder af hele hostfamilien, så her er de så alle sammen:
Fra deres årlige familiefotos i August:

Børnene:


Fra venstre: Seth (14), Noah (17), Luke (1), Christian (12) og Kira (16)

Og med Kelly og Jeremy:



Og så har jeg samlet et par citater/samtaler, som ikke er helt unormale i hverdagen her i huset:

Baggrundshistorier er nødvendige:

Christian har det med ikke at ville spise morgenmad, og da han heller ikke spiser så meget resten af dagen, vil mor Kelly gerne have han får noget morgenmad. (Christian er desuden glad for søde sager - undtagen chokolade, det spiser han ikke så meget som andet slik - Kun Twix for det er godt ! :) )
Anyway en morgen lød det sådan her:

Kelly: "Christian did you eat anything besides that ONE cookie?"

Christian: "I can eat two cookies?"

Kelly: "How 'bout a banana"

... Heh, jeg synes det er sjovt, og det er muligt man skulle have været der, men det var altså sjovt !

Christian er generelt spøgefuglen af børnene:

'Iført' et baby halloweenkostume :)

Christian har haft mistet sin iPod fra August til midt i Oktober, og han har ledt desperat efter den i hele huset ... flere gange :) Og da han så en morgen fik besked på at frisere hans hår gik han hen til den nærmeste rodehylle og fandt en kam frem - Vender sig om og siger alvorligt:

" The advantage of looking for your iPod for 4 months: You know where everything is"

Jeg siger lige så alvorligt "That is very true" mens jeg måtte kæmpe lidt for ikke at komme til at grine :)


Og så er der min favorit, som kommer 2-3 gange om ugen - Også fra Christian:

"Cecilia, why am I so sexy?"

"...Hmm, I don't know..."

Hehe - Lidt af hverdagen her i MD :)

Og så slutter jeg af med lidt hverdagsbilleder:

Christian har mange grunde til hvorfor han ikke skal spise morgenmad - Her var det fordi Luke 'gerne ville høre musik' :)

Luke fik bl.a. rasleæg i fødselsdagsgave :)

Når Luke endelig er stille, eller sover bliver det så absolut udnyttet af hundene ! :) - Charlie til venstre og Harrison til højre :)

Og nogle gange er man så træt, at man fortsætter luren på sofaen :)

Vi kan godt lide kiks :)

Rasleæggene kom i en tromme med instrumenter - Men det er jo godt at man kan tage dem ud, så der er plads til én selv deri :) - Du kan ligefrem se det på ham: 'I'm so funny !' :)

Det var det for oktober ...

... Indtil næste gang :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar