søndag den 17. november 2013

Dansk Julemarked !!!

Lørdag d. 9. november 2013


Jeg fandt fredag ud af, at der var et dansk julemarked i Rockville, som er ca. en halv time herfra hvor jeg bor, og så var der ligesom ikke noget at gøre - Jeg SKULLE derned ! :)



Så jeg tog afsted med nogle af mine muchachas, (De mexicanske piger) de ville nemlig gerne prøve at smage dansk mad :)
Vi har tidligere været til oktoberfest, som var lidt af en skuffelse, da det var noget meget amerikaniseret 'tysk' mad, der var at få dér, men det var HELDIGVIS ikke tilfældet her ! :)

Her fik vi rigtig rugbrød, og der var fiskefilet, leverpostej, frikadeller, rødkål, flæskesteg, roastbeef og meget mere !

SO HAPPY !!! :)

Desuden havde de julepynt, og glanspapir og papirstrimler til at lave dine egne julehjerter og -stjerner :) For ikke at glemme juledekorationer, leverpostejsbakker, rugbrød, saltlakrids, pebernøddekrydderi, vaniljesukker og næsten alt hvad man skal bruge for at lave en rigtig dansk jul :)



De havde også æbleskiver dér, som jeg dog har en mistanke om var lavet af pandekagemix, da de herovre kalder æbleskiver for round pancakes eller Danish round pancakes, men så køber man da bare sin egen æbleskivepande, så man kan lave rigtige danske æbleskiver :) - De mexicanske piger synes det var synd for mig, at jeg ikke kunne tage et af de store danske flag med mig hjem, så det stjal et lille et til mig som trøst :D


Og de havde også dansk bageri dér, men alt hvad de havde var udsolgt på bare 2 timer, så det fik vi desværre ikke noget med hjem af og så ville de også gerne vide hvor de forskellige danskere, som var der kom fra, så måtte man jo lige sætte en lille nål på Terndrup City :) :) :)



Alt i alt var det et rigtig godt marked ! Og det var dansk-amerikanere, der primært stod for det, så jeg fik også lov til at snakke dansk ud over det jeg snakker gennem computerskærmen på skype :)


Indtil næste gang... :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar